Source: Ugebrevet Europa (Denmark)
Source type: Magazine
Published on: 23 Oct 2008

Der er mere end almindelig symbolik over rammerne, når statsledere fra Europa og Asien samles i Beijing for at drøfte verdenssituationen set fra et europæiskasiatisk perspektiv.

Det er ikke første gang, ASEM topmødet afvikles på ryggen af en internationalfinanskrise. Det var også tilfældet i 1998 i London. Dengang lå mødet i april, og den globale økonomi var sendt til tællingovenpå den finansielle nedsmeltning i Asien. Der var politisk uro i de fleste asiatiske lande, og ASEANs mest folkerigenation, Indonesien, befandt sig midt i enrevolution.

Dengang blev der ikke udsendt mange brugbare signaler. Organisationen ogsituationen var ny. Det kneb med at findefælles formler for en dialog. EU var stadig præget af en politisk tilgang til samarbejdetmed de asiatiske lande. ASEAN +3 af enklinisk pragmatisk indgangsvinkel og et større behov for finansielle vejvisere end politiske dialoger omkring Myanmar.

Krisen i 1997-1998 blev kendetegnet ved et Kina, hvis urokkelighed blev en stabiliserende faktor – blandt andet fordi den kinesiske regering valgte at bære byrden af at fastholde valutakurs og renteniveau.

Her i 2008 er der igen fokus på Kina som en nøglefaktor for, hvor omfattende den internationale finanskrise bliver – og hvor dybt den rammer den bredere økonomi. Som Beijing, der igen ligger hyllet ind i smog efter nogle lyse dage under OL, er topmødet i den kinesiske hovedstad også ganske symbolsk for det tema, der oprindelig skulle have domineret dagsordenen: Miljø og klima.

Den globale finanskrise på dagsordenen

Men når stats- og regeringschefer fra Europa og Asien mødes fra på fredag i Folkets Store Hal på Den Himmelske Freds Plads, bliver det altoverskyggende tema den globale finanskrise. Det bliver forsøget på at finde fodslag mellem EU og et Asien, der er betydelig mere spraglet end Den Europæiske Union. Paletten er ikke blevet mindre farverig, efter at Indien, Pakistan og Mongoliet blev optaget i klubben som svar på EU’s udvidelse med Bulgarien og Rumænien.

ASEMs styrke og svaghed er, at samlingen hvert andet år er defineret som et forum for dialog og udveksling af ideer. Der er ingen underliggende organisatorisk struktur og ingen mulighed for at afstikke noget, der bare minder om bindende retningslinjer. Også for medierne er manglen på konkrete udmeldinger et tilbagevendende problem og har medvirket til et årelangt pres på politikerne for at retfærdiggøre eksistensen af ASEM.

Diskussionerne om fremtiden blev manet i jorden under 10-års-jubilæet i Helsingfors i 2006, hvor der blev svaret ja til et af de vigtige programpunkter: Har ASEM overhovedet en fremtid? Interessen for topmødet i Beijing dokumenterer, at det var en rigtig beslutning. Alle politiske ledere med mulighed for at være til stede flyver ind for at få afdækket positioner og få fornyet energi til at lede efter en fælles medicin mod den feberramte globale finansverden.

Et vigtigt element i ASEM processen er møderne på sidelinjen. Dem bliver der stadig flere af. Store multilaterale businesskonferencer, mindre konferencer eller bilaterale møder er blevet et væsentligt element i nedtællingen til ASEM-7. Som for eksempel når Danmark med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen afvikler en endagskonference med Kina centreret omkring klima. Et reklameindslag for klimakonferencen i København næste år – og et bevidst forsøg på at skabe en stærkere dialog omkring den problematik, som skulle have stået øverst på dagsordenen. Men ikke desto mindre har Danmark og Kina i forbindelse med besøget indgået en strategisk partnerskabsaftale, hvor Kina forpligter sig til at arbejde konstruktivt for en aftale om reduktion af drivhusgasser på klimatopmødet i København næste år.

Klima og miljø kommer stadig til at spille en betydende rolle. Men den gamle dagsorden er blevet overhalet indenom af nedsmeltningen på de finansielle markeder. Den kinesiske regering ventes at udsende et budskab om, at den globale økonomi som minimum kan regne med, at Kinas bidrag til at stabilisere situationen også i årene fremover bliver høje vækstrater.

Forventet vækst på 8 pct. i Kina

Regeringens position er, at Kina ikke kan holde til en vækst på under 8 pct. Som modvægt til de stagnerende eksportmarkeder i USA og Europa vil regeringen skrue op for den indenlandske efterspørgsel. Der er lagt op til en kinesisk forbrugsfest. Eller som en kinesisk topembedsmand forklarer: ”De kinesiske bønder skal redde verden. 750 millioner mennesker på landet skal øge deres forbrug og vil få midlerne til at skabe en kraftig efterspørgsel. Forventningerne til de kinesiske bønder er store.”

Den holdning kan vise sig at være sund for verdensøkonomien. Spørgsmålet er, hvordan den harmonerer med verdens miljø og klima. Et af den vestlige verdens mareridt er millioner af nye kinesiske biler på vejene og et tordnende forbrug, der slider endnu mere på det hårdt plagede kinesiske – og globale – miljø.

Et punkt, der absolut ikke står på dagsordenen, er konfliktløsning. Dertil er interesserne for forskellige. Det er en af konklusionerne på et evalueringsmøde tidligere på året, hvor blandt andet den Bruxellesbaserede tænketank European Institute for Asian Studies gjorde status over ASEMs generelle tilstand og fremtidige muligheder. Derimod vil det relativt nye begreb Sags Baseret Lederskab (Issue Based Leadership, IBL) blive et omdrejningspunkt for den fortsatte udvikling. Konceptet er, at ASEM identificerer relevante problemstillinger, som involverede nationer får til opgave at komme med forslag til løsninger på. Det er et forsøg på at bygge bro mellem ASEMs fundament som et uformelt debatforum og behovet for at demonstrere en form for resultatorienteret effektivitet.

ASEM som idealistisk forsøg

ASEM blev grundlagt på initiativ af Singapore og Frankrig som et idealistisk forsøg på at styrke det svage tredje ben i trekanten USA, Asien og EU – de tre dominerende områder i globaliseringsprocessen. Båndene over Atlanten og Stillehavet har historisk været stærke, hvorimod forbindelserne mellem Europa og Asien har været lige så komplicerede og problematiske som den fælles fortid. I Asien har der i de senere år været en stigende frustration over, hvad man betragter som en tiltagende europæisk indadvendthed og protektionisme.

Takket være finanskrisen og den ændrede globale rollefordeling i forholdet mellem USA og Kina kan ASEM -7 blive et vendepunkt for en ny europæisk-asiatisk forståelse.

23-10-2008, af Jan Lund